Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Poul Hoffmann

Oprindelig forfatter Ove Klausen Seneste forfatter Ove Klausen

Poul Hoffmann, 19.5.1928-18.6.2015, dansk forfatter. Poul Hoffmann blev uddannet som cand.jur. fra Københavns Universitet i 1952, men har hovedsageligt levet som forfatter. Han debuterede i 1953 med børne- og ungdomsromanen Søn af Priamos, som er en gendigtning af Iliaden.

Kort efter fik han sit gennembrud med en romantrilogi omMoses: Den brændende tornebusk (1956), Den evige ild (1957) og Kobberslangen (1958). De blev straks oversat til en række sprog, og ud af hans forfatterskab på 50 bøger (2012) er de stadig hans mest kendte og oversatte bøger.

Poul Hoffmann er den danske forfatter, der har skrevet flest bibelhistoriske romaner, 12 i alt. De betydeligste ud over Mosestrilogien er et tobindsromanværk om Noas dage: Over alle ørne (1968) og Ingen nat før dæmring (1970); en trilogi om dronning Ester, som var yndlingshustru til perserkongen Xerses 1.: Månen i Persepolis (1984), Stjernerne i Ekbatana (1987) og Solen i Saïs (1989) samt Som et Segl på dit hjerte (2003) fra kong Davids tid.

Annonce

Derudover har Poul Hoffmann skrevet almenhistoriske romaner, hvoraf de væsentligste er en middelaldertrilogi med fokus på, hvor meget kristendom, jødedom og islam har tilfælles, og hvor meget kristendommen alligevel skiller sig ud: De fagre riger (1960), Magtens Nat (1963) og Den gyldne rose (1965). Netop hans bibel- og almenhistoriske romaner var en hovedbegrundelse for, at han i 1992 fik Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris af Danmarks Biblioteksforening. Poul Hoffmann har også skrevet samtidsanalyserende nutidsromaner om det moderne menneskes åndelige og eksistentielle problemer: Jeanette (1962), Sangen om Maria (1973) og Møde på stranden (1981).

Desuden har han skrevet adskilligt teologisk-filosofisk faglitteratur, som fortrinsvis handler om Bibelens historiske og videnskabelige troværdighed og om kærligheden mellem mand og kvinde. Blandt bøgerne om Bibelens troværdighed er et par af de mest fremtrædende Jonastegnet (1972) og Babylon det Store (1976), hvor han forsvarer, at de to gammeltestamentlige bøger Jonas’ Bog og Daniels Bog er historisk troværdige.

I to andre bøger gælder det den historiske troværdighed for Det Nye Testamentes beretninger bag de to store højtider jul og påske: Juleevangeliet – digt eller åbenbaring? (1977, ny udgave 2008) og Opstandelsen og livet (1991). Nardusmysteriet (2009) handler om den historiske Maria Magdalene og er et apropos til den amerikanske forfatter Dan BrownsTheDa Vinci Code (2003, da. Da Vinci mysteriet, s.å.).

Blandt bøgerne om kærligheden mellem mand og kvinde er de mest fremtrædende Mand, kvinde og kærlighed i Bibelen (1976) og Kærligheden ophører aldrig (1986), som Hoffmanns kone Kirsten Ibsen Hoffmann er medforfatter til. Den handler om, at døden ikke definitivt kan skille ægtefæller ad, og at kønskærligheden og seksualiteten også vil høre det evige liv til.

Endelig har Poul Hoffmann udgivet en novellesamling: Komme dit Rige (1979, ny udgave 2005) og flere prædikensamlinger, bl.a. Herrens lue (1993), Skabningens længsel (1997) og Herrens glæde (2009).

Poul Hoffmanns bibelsyn har baggrund i hans ungdoms videnskabelige studier af ur- og oldtiden. Her mente han at have fundet ud af, at de faktiske historiske forhold ikke stemte overens med den moderne videnskab, men med Bibelen. Disse efter hans eget udsagn videnskabelige kendsgerninger tvang ham til at erkende, at skulle han være tro mod virkeligheden, måtte han være bibeltro.

Derfor er der ikke noget forlegent eller hændervridende over det for Poul Hoffman, når han forsvarer, at Bibelen er sand, for han mener at kunne føre bevis for, at når virkeligheden får lov at fremstå, som den virkelig er, er den i overensstemmelse med Bibelen. I overenstemmelse med den bibelske verdensopfattelse har han fokus på den åndelige verdens virkelighed bag de ydre begivenheder og anser de åndelige drivkræfter som de egentlige drivkræfter i historien og menneskers liv.

Kærligheden og døden er et grundtema i forfatterskabet. Menneskets historie fremstilles som et kærlighedsdrama - som et trekantsdrama med Gud og Djævelen og mennesket i hovedrollerne. Gud er kærlighed, og at mennesket er skabt i hans billede betyder, at det er skabt som kærlighedsvæsen med henblik på at modtage og give kærlighed i forhold til Gud og hinanden.

Konkrete temaer i forfatterskabet er kærligheden mellem mand og kvinde samt Jesus genkomst og det evige liv. Poul Hoffmann understreger, at mennesket ifølge Bibelen er en udelelig enhed af ånd og legeme, og at kristendommen har et positivt syn på kærligheden mellem mand og kvinde, også den specifikt seksuelle. Det nedsættende syn på legemet og dermed den seksuelle kærlighed findes ikke i Bibelen selv, men skyldes gnostiskpåvirkede fortolkninger af Bibelen.

Hvad angår temaet om Jesu genkomst og det evige liv, er Poul Hoffmann ikke nogen dommedagsprofet. Han skriver ikke skræmmende om jordens undergang, for den er ikke er en afslutning på alt, men en begyndelse til en ny og evig tilværelse uden ondskab og død ligesom før syndefaldet. Han gør op med forestillingen om, at dette evige liv skulle være et uegentligt liv i himlen. Det er et konkret liv her på den gamle, men efter undergangen genoprettede jord.

Ved siden af arbejdet som forfatter har Poul Hoffmann været foredragsholder, højskolelærer, forlagskonsulent, oversætter og boganmelder.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ove Klausen: Poul Hoffmann i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=199269