• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Peter Asmussen

Oprindelig forfatter TBred Seneste forfatter Redaktionen

Peter Asmussen. Foto fra 2012.

Peter Asmussen. Foto fra 2012.

Peter Asmussen, 28.3.1957-25.6.2016, dansk forfatter; søn af Jes P. Asmussen, g.m. Juliane Preisler. Peter Asmussen var i begyndelsen primært prosaist, bl.a. med romanen Om natten (1992), men koncentrerede sig efterhånden om dramatik, for radio fx Råb (1991), for tv fx Villa Skovly i 13 afsnit (1995) og for film bl.a. som medforfatter af manuskriptet til Lars von TriersBreaking the Waves (1996) og en række af Simon Stahos film.

Han skrev også for det levende teater, hvor han i en lang række stykker mestrede den vanskelige kunst at skrive hverdagsreplikker, der åbner et mystisk og mytisk rum, fx i Ungt blod (1993), det fine Øjne (1995), Værelse med sol (1997), Isbrandt (1997) og Forbrydelse (2003). I 1999 kom skuespillet Skærmydsler II, frit efter Gustav Wied.

I 2012 udsendte Peter Asmussen romanen Det Der eR, der udspiller sig i DDR i tiden omkring Murens fald i 1989. Romanen er også sat op som teaterstykke i 2015 på Husets Teater.

Annonce

Peter Asmussen er bl.a. blevet tildelt Statens Kunstfonds arbejdslegat over flere omgange, Kjell Abell-prisen og Danske Dramatikeres Forbunds Ærespris 2000, og i 2010 modtog han en Reumert i kategorien Årets dramatiker for Ingen møder nogen på Husets Teater.

Læs et udsnit af e-bogen Det Der eRher.

E-bogs-samples kan læses med Adobe Digital Editions; download programmet

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thomas Bredsdorff: Peter Asmussen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. juli 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=40985