Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Palle Fischer

Oprindelig forfatter AnOEs Seneste forfatter Redaktionen

Palle Fischer, 1928-1984, dansk forfatter. Palle Fischers romaner er skrevet med en barok fantasi og en associerende fortællemåde, der udvider virkelighedsbilledet.

Humoristisk-desperat skildrer han kærlighed, jalousi, menneskelig krakelering, bl.a. i debuten Skal vi gifte os med Miss Simpson? (1963) og Rosa (1978), mens Ikke særlig mærkelig aften (1965) giver et bredere samtidsbillede.

Palle Fischer trækker på selvbiografisk stof i sin kendteste roman Den store badedag (1980, læst i radioen, filmatiseret 1991), hvor den syvårige fortæller en sommerdag i 1930'erne møder en gysende stor voksenverden.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Østergaard: Palle Fischer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=76377