• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Louis Jensen

Oprindelig forfatter TW Seneste forfatter Redaktionen

Redaktionschef Ulla Selfort overdrager Gyldendals Børnebogspris 2009 til Louis Jensen i Gyldendals gård. Foto fra 2009.

Redaktionschef Ulla Selfort overdrager Gyldendals Børnebogspris 2009 til Louis Jensen i Gyldendals gård. Foto fra 2009.

Louis Jensen, f. 1943, dansk forfatter. Louis Jensen har skrevet fortællinger til børn og unge, der strækker sig fra romaner, fx Den kløvede mand (1999) om en mand, som deles i to væsener, hvoraf kun det ene får hjertet, til helt korte, eventyrlige fortællinger, bl.a. serien af bøger med hver hundrede historier, den første Hundrede historier (1992), illustreret af Lilian Brøgger.

Han har desuden bl.a. udgivet Rejsen til Gud (2011), Rejsen til min far (2012), Emma og bogstaverne (2012), illustreret af Otto Dickmeiss, og Kong Knap og bamsens forsvundne øje (2013).

For voksne har han bl.a. skrevet Det øverste af en længsel (1994), Alma (2003) og At skrive på hjertets sider (2009).

Annonce

Louis Jensen modtog i 2009 Gyldendals Børnebogspris.

Læs et udsnit af e-bogen Emma og bogstaverneher.

E-bogs-samples kan læses med Adobe Digital Editions; download programmet

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Weinreich: Louis Jensen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=101135