Faktaboks

Lone Aburas
Født
1979

Lone Aburas. Foto fra 2009.

.

Lone Aburas, f. 1979, dansk forfatter. Lone Aburas debuterede i 2009 med romanen Føtexsøen om egyptisk-danske Lene, der er kassedame i Føtex, men drømmer om at blive forfatter.

Herefter fulgte i 2010 Den svære toer, en kollektivroman, der følger en broget flok af mennesker gennem hverdagens udfordringer i såvel privatliv som arbejdsliv.

Lone Aburas modtog i 2009 Statens Kunstfonds præmiering for nyudgivelser og Munch-Christensens Kulturlegat. Hun har desuden modtaget Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat (2010).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig