Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lisbeth Brun

Oprindelig forfatter Bodil Hammer Seneste forfatter Redaktionen

Portræt af Lisbeth Brun, 2010.

Portræt af Lisbeth Brun, 2010.

Lisbeth Brun, f. 1963, dansk forfatter. Lisbeth Brun har studeret arkitektur og er også uddannet Rudolf Steiner-lærer med undervisningserfaring fra skoler i Norge og Schweiz, hvor hun er bosat.

I 2005 debuterede hun med romanen Nord for fjorden, der med stor indlevelse skildrer en piges opvækst og modning i det nordjyske.

Den blev s.å. fulgt af Tingenes tilstand og siden Vejs ende (2006), På grænsen (2007) og Paradisets have (2009), der alle behændigt og indsigtsfuldt først og fremmest udforsker faser af det kvindelige iscenesat i både Danmark og Schweiz. I 2010 udkom novellesamlingen Plan B.

Annonce

Det du mister (2011) og Som brødre vi dele (2012) er selvstændige fortsættelser af Vejs ende.

Lisbeth Brun blev i 2006 tildelt Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.

Læs et udsnit af e-bogen Tingenes tilstandher.

Læs et udsnit af e-bogen Som brødre vi deleher.

E-bogs-samples kan læses med Adobe Digital Editions; download programmet

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bodil Hammer: Lisbeth Brun i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=274734