Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Leif E. Christensen

Oprindelig forfatter AnOEs Seneste forfatter Redaktionen

Leif E. Christensen, Leif Esben Christensen, 7.8.1924-23.8.2013, dansk forfatter. Inspireret af bl.a. Karen Blixen placerede Leif E. Christensen sig i 1950'ernes prosa med fortællinger som Tyven i Tjørnsted (1951), der typisk leger med en ældre tid både i miljø og sprogtone.

Et hovedtema er spændingen mellem individ og verdensorden — eller enheden mellem dem via "kosmisk kærlighed" som i den senere spændingsroman Kvinden fra Østen (1967). En mere nutidig tone er der i de til dels selvbiografiske, psykologiske romaner Træslottet (1964) og Firklang i Lund (1966).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Østergaard: Leif E. Christensen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=56796