Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Josefine Klougart

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Josefine Klougart. Foto fra 2012.

Josefine Klougart. Foto fra 2012.

Josefine Klougart, f. 1985, dansk forfatter. Josefine Klougart er født på Mols og har læst kunst- og litteraturhistorie på Aarhus Universitet, inden hun begyndte som elev på Forfatterskolen, hvorfra hun dimitterede i sommeren 2010.

2010 debuterede Josefine Klougart med romanen Stigninger og fald, en prosalyrisk skildring af en barndom, af landskabet og af mødet med sproget.

2010 udkom desuden prosadigtet Den vind man manglede og 2012 Bjergene er ligeglade. 2011 udkom hendes anden roman, Hallerne, der 2012 fik premiere på Aarhus Teater i Annika Silkebergs opsætning. 2012 udkom Josefine Klougarts tredje roman, Én af os sover. 2013 udkom romanen Om mørke.

Annonce

I 2012 modtog hun Kronprinsparrets Stjernedryspris. Klougart har endvidere samarbejdet med komponist Christoffer Møller, musiker og sangskriver Steffen Brandt, operasanger Andrea Pellegrini og koncertpianist Katrine Gislinge.

Josefine Klougart er fra 2012 redaktør på tidsskriftet Den Blå Port.

Josefine Klougarts hjemmeside

Læs om Josefine Klougart på Rosinante.dk

Referér til denne tekst ved at skrive:
Josefine Klougart i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=274703