Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jonas T. Bengtsson

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Jonas T. Bengtsson, f. 1976, dansk forfatter. Jonas T. Bengtsson blev født i Brønshøj og debuterede i 2005 med romanen Aminas breve, der samme år blev tildelt Debutantprisen på bogmessen BogForum.

Romanens kuldslåede univers og skildring af skæbner på den sociale underside af Danmark blev fulgt op med Submarino (2008), der råt for usødet skildrer to brødres trøstesløse tilværelse præget af tung social arv i Københavns Nordvestkvarter.

Submarino blev 2010 filmatiseret af Thomas Vinterberg, der bl.a. vandt Nordisk Råds Filmpris s.å. for filmen.

Med den store roman Et eventyr (2011) tager Jonas T. Bengtsson igen fat på skæbner på kanten af samfundet, her skildret med inspiration fra eventyrets struktur og karakterer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jonas T. Bengtsson i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=273174