Jess Ørnsbo var en dansk forfatter, gift med Dorrit Willumsen. Både som lyriker og som dramatiker dyrkede Jess Ørnsbo en grotesk, samfundsrevsende absurdisme, uden sidestykke i moderne dansk litteratur.
Lige siden sin sikre første fremtræden med Digte (1960) og Myter (1964) blotlagde han med sin digteriske skærebrænder konsekvent og usvækket en moderne mentalitets meningsløse livsmåder, klichéer og fortrængninger.
Jess Ørnsbos metode er den vrængende, groteske overdrivelse, en vildtvoksende billedstil med barokke sammensætninger og en sort, morbid humor, der vidner om en rasende, indigneret patos. Hans verden er både kropslig, psykisk og social — glimt af slummiljøer og "tolvtarmsforstoppede kældre" bliver kulturelle fortrængningssymboler, og billeder af en fremmedgjort storby og familier stivnet i gensidig psykisk terror nedsænkes i Ørnsbos sproglige syrebad.
Denne surreelle kontrastdigtning fastholder Ørnsbo, stedvis forenklet, men grundlæggende uændret i sine værker fra de følgende tiår, fx fantasiromanen Dullerdage (1976) eller digtsamlinger som Kongen er mulat men hans søn er neger (1971), Børn (1980) og Hjertets søle (1984). En mægtig indsats er Tidebogen (1997), en almanak af digte, billeder og kommentarer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.