Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Irene Pedersen

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Irene Pedersen. Foto fra 2012.

Irene Pedersen. Foto fra 2012.

Irene Pedersen, f. 1952, dansk forfatter; bachelor i historie og filmvidenskab. Irene Pedersen debuterede i 1990 med børnebogen Løvendals Galej og har siden udgivet en række bøger, primært rettet mod børn og unge.

De kredser både om hverdagslivets fortrædeligheder, men inddrager også diverse samfundsaktuelle problemer som fx nynazisme i Naziarkiverne (2009). Med romanen Gennemkørende tog (2011) tegnes et portræt af en ung mand, der hvirvles mod samfundets bund.

I 2012 udkom spændingsromanen [intet nummer], en frysende skildring af en families kamp mod en stalkers eskalerende overvågning og destruktion af deres liv.

Irene Pedersen har siden 1996 været leder af Skriveskolen Hemingway og underviser tillige på andre kurser om kreativ skrivning.

Annonce

Læs om Irene Pedersen på Gyldendal.dk

Referér til denne tekst ved at skrive:
Irene Pedersen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=474881