• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ib Lucas

Oprindelig forfatter MayS Seneste forfatter Redaktionen

Ib Lucas, f. 1946, dansk forfatter. Novellesamlingerne Når virkeligheden flimrer (1981) og Lystens labyrinter (1983) er stilsikre, ofte humoristisk pointerede sædeskildringer af 68-generationens livs- og bevidsthedsformer.

I romanerne Maskepi (1984), Playback (1986) og Aftalt spil (1989) er spillet mellem roller og identitet i en moderne, flydende virkelighed et hovedtema. Romanen Silhuetter (1995) om en mands jalousi er filmatiseret af Henning Carlsen under titlen I wonder who's kissing you now (1998).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
May Schack: Ib Lucas i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 28. juli 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=118567