Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Henrik Stangerup

Oprindelig forfatter SS Seneste forfatter Redaktionen

Henrik Stangerup.

Henrik Stangerup.

Henrik Stangerup, 1937-1998, dansk forfatter, søn af Hakon Stangerup og bror til Helle Stangerup. Ved siden af sit forfatterskab har Henrik Stangerup udfoldet en alsidig virksomhed som journalist, essayist og filminstruktør.

Hans første roman, Slangen i brystet (1969), præget af tidens nyrealistiske tendens, handler om en dansk journalist, som gennemløber en menneskelig deroute i Paris.

I 1970'erne tog Stangerups romaner en vending mod den polemiske samtidskommentar. Løgn over løgn (1971) er et opgør med den livsfornægtende puritanisme, som ifølge Stangerup kendetegnede tidens kulturelle venstrefløj.

Annonce

Manden der ville være skyldig (1973) gør på et eksistentialistisk grundlag op med tendensen til at umyndiggøre mennesker i velfærdsstaten, mens Fjenden i forkøbet (1978) er en selvbiografisk roman, der med stor åbenhed beretter om kunstneriske og personlige kriser i forfatterens liv.

I de følgende år skrev Stangerup sit hovedværk, en trilogi af historiske romaner inspireret af Søren Kierkegaards tanker om det æstetiske, det etiske og det religiøse menneske. Vejen til Lagoa Santa (1981) handler om etikeren, den danske 1800-tallets-naturforsker P.W. Lund, der vendte den europæiske civilisation ryggen og bosatte sig i Brasilien. Hovedpersonen i Det er svært at dø i Dieppe (1985) er æsteten og kritikeren P.L. Møller, der levede et udsvævende liv i 1850'ernes Paris. Endelig repræsenteres det religiøse stadium af titelfiguren i Broder Jacob (1991), en dansk franciskanermunk, der drives i landflygtighed af Reformationen. Han ender som missionær i Mexico og uforfærdet fortaler for den indianske befolkning. Trilogien forløste Stangerups kritik af dansk puritanisme i en farvestærk epik med internationalt perspektiv og format.

Stangerups film er inspireret af fransk kultur, som han fik et indgående kendskab til gennem flere langvarige ophold i landet. Den mest originale er Jorden er flad (1977), der omplanter handlingen i Ludvig Holbergs komedie Erasmus Montanus (trykt 1731) til 1600-tallets Brasilien. Historien om den hovmodige bondestudent, der vender tilbage til sit fattige barndomsmiljø, bliver i Stangerups fortolkning en almengyldig fremstilling af de intellektuelles forræderi mod den befolkning, de selv udgår fra.

Som romanerne og filmene vidner også Henrik Stangerups omfattende essayistiske forfatterskab om hans internationale orientering og uforsonlige holdning til intellektuel konformisme af enhver art. Men essayene, der bl.a. er samlet i I flugtens tegn (1993), rummer desuden indtrængende karakteristikker af landsmænd som Kierkegaard, Georg Brandes og Carl Th. Dreyer; mennesker, der som Stangerups romanfigurer var for markante og genstridige til at passe ind i samtidens kulturelle mønster.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren Schou: Henrik Stangerup i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=164090