Grete Stenbæk Jensen

Jensen voksede op i et vestjysk indremissionsk miljø. Hun gik ud af skolen som 14-årig og arbejdede herefter bl.a. som tjenestepige og butiksmedhjælper, kom på husholdningsskole og siden i lære som sygeplejerske; en uddannelse hun dog afbrød efter to år.

Hun giftede sig med læreren Niels Stenbæk Jensen og blev hjemmegående med deres tre børn. Dog var hun politisk aktiv, skrev artikler til dagbladet Vestkysten og holdte radioforedrag om bl.a. litteratur, som hun siden sin ungdom havde været en ivrig læser af.

I slutningen af 1960'erne – da hun efter eget udsagn var blevet psykisk kørt ned af at gå hjemme – arbejdede hun i godt to år på et æggepakkeri indtil det lukkede. Det er erfaringerne herfra, som Konen og æggene er inspireret af.

Under ansættelsen havde Stenbæk Jensen ført dagbog. Studerende, bl.a. hendes datter, fra Det nødvendige Seminarium læste optegnelserne og opfordrede hende at omarbejde dem til en bog.

Hendes mand indsendte det færdige manuskript til Gyldendal, der antog det. Efter en større bearbejdelse (herunder sletningen af en indlagt kærlighedshistorie samt udvidelse af forlæggets barndoms – og arbejdsskildringer) udkom romanen med titlen Konen og æggene.

Udgivelsen blev en stor succes. Første oplag blev udsolgt på otte dage og udkom i de følgende år flere oplag, bl.a. i billigbogsudgaver.

Den kritiske reception var overvejende positiv og Konen og æggene nød stor opmærksomhed i medierne som inkarnationen af en ny bølge af arbejderlitteratur. Den status indtager romanen også i dens samtids talrige intellektuelle og akademiske behandlinger af såvel kvinde- som arbejderlitteratur.

Konen og æggene skildrer arbejdslivet på et jysk ægpakkeri, hvor hovedpersonen og jeg-fortælleren er ansat. Romanen er dog i vidt omfang et kollektivportræt af de ufaglærte kvindelige arbejdere, deres relationer og konflikter; både de interne og dem med mellemledere og ledere der søger at højne produktiviteten.

I sit senere forfatterskab vendte Stenbæk Jensens tilbage til den mere konventionelle romanform – fx i serien Thea (1984), Dagen lang, (1985), Ud af stedet, (1987) og Med tiden (1990).

I sine sidste udgivelser behandlede Stenbæk Jensen sin egen families kvindehistorier bl.a. i Anes bog (1992) og Kære faster (1994).

Efter debutromanen arbejdede Stenbæk Jensen bl.a. på plejehjem og som hjemmeplejer, men slidgigt sendte hende på revalidering og siden på førtidspension.

• arbejderlitteratur
• kvindebevægelsen
• Bent Vinn Nielsen
• John Nehm
• Tove Ditlevsen