Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Carl Bang

Oprindelig forfatter ESoeh Seneste forfatter Redaktionen

Carl Bang, 1926-1998, dansk forfatter. Carl Bang debuterede som lyriker i 1946, men vendte sig snart mod prosaen i en række miljø- og samtidsromaner med psykologisk analyse og socialt venstrefløjsengagement, fx mosaikromanen Vor dobbelte ungdom (1953) og den hektiske Vestberlin-skildring Fra ilden i asken (1960).

Af Carl Bangs senere omfangsrige romaner kan nævnes Bytte (1977) om middelklassens sexfiksering, Hånden bag hjertet (1981) om en dansk landsby samt romanen om en barndom i mellemkrigstidens Viborg Den tid den sorg (1991).

Som stilist er Carl Bang bedst i novellens korte form, fx Kærligheden er pragtfuld (1956) og Hvem lyser paven i band? (1987).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ejgil Søholm: Carl Bang i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=43797