Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bente Clod

Oprindelige forfattere MayS og MZib Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/5201/=ud_a_194071.mp3?revision=1

Bente Clod, f. 1946, dansk forfatter, engageret i 1970'ernes politiske kvindebevægelse. Romanerne Brud (1977), Syv sind (1980) og Vent til du hører mig le (1983) tematiserer kvinderollen og udviklingen af en lesbisk identitet. Miljøskildringen er præget af tidstypiske fænomener som basisgrupper og kvindeølejr.

I lyrikken, Imellem os (1981) og Solen i øjnene (1986), giver Bente Clod sit eget bud på en kvindelig skrive- og iagttagemåde. Efter en skrivepause debuterede hun som ungdomsforfatter med romanen Englekraft (2000) efterfulgt af I vilden sky (2001) og Himmelfald (2002).

Med humor og varme skildrer trilogien et par københavnerpiger, der forsøger at holde sig fri af storbyens fristelser og finde et holdbart ståsted.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
May Schack, Marianne Zibrandtsen: Bente Clod i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=57715