Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bent William Rasmussen

Oprindelig forfatter MZib Seneste forfatter Redaktionen

Bent William Rasmussen. Fotografi fra  ca. 1993.

Bent William Rasmussen. Fotografi fra ca. 1993.

Bent William Rasmussen, 27.7.1924-30.1.2010, dansk forfatter, cand.jur. 1952 og herefter ansat i Kongeriget Danmarks Hypotekbank.

Bent William Rasmussen udnyttede i sit forfatterskab sin juridiske indsigt og udviklede en knap, tør realisme, som ofte nådesløst udleverer nutidsdanskerne. Efter et par romaner og de skarpe noveller i samlingen Jeanne Moreau i Middelfart (1967) fik Rasmussen sit gennembrud med romanen Til venstre for Virum (1970), en satirisk skildring af 26 danskere, samlet på et tidstypisk "medborgerkursus" på en jysk højskole.

Med de betydelige radiospil En plasticpingvin (1969) og Tre dage er max (1971) førte Bent William Rasmussen sin særligt spiddende realisme ind i dramatikken. Med galgenhumor og drilskhed berettes om ældre menneskers livsplaner, som forpurres af virkeligheden, fx i romanerne 101 er hjemme (1988), En mand skal bære våben (1996) og Plan C (1998).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Marianne Zibrandtsen: Bent William Rasmussen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=148775