Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Oprindelig forfatter Bodil Hammer Seneste forfatter Redaktionen

Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Foto fra 2015.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Foto fra 2015.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen, f. 18.7.1971, dansk forfatter; cand.mag. i litteraturvidenskab. Anne Lise Marstrand-Jørgensen debuterede som lyriker med Vandring inden ophør (1998) og har siden udgivet digtsamlinger og flere romaner, bl.a. Ingen (2008).

Hun fik stor succes med Hildegard (2009) og Hildegard II (2010), en litterær biografi om middelalderabbedissen og mystikeren Hildegard af Bingen, der tegner et nuanceret portræt af en unik kvinde i udvikling, som rækker ud over sin tidsalders normer og begrænsninger.

I 2012 fulgte romanen Hvad man ikke ved, som præcist og med stor respekt for sine personers indre liv og bevæggrunde indkredser konsekvenserne af Ungdomsoprøret og dets efterfølgende frigørelsesprocesser, skildret igennem en families gradvise opløsning. Hvis sandheden skal frem (2013) er en selvstændig fortsættelse. Dronningen af Saba & Kong Salomon (2015) er historien om mødet mellem kong Salomon af Israel og dronningen af Saba for 3000 år siden, omtalt i bl.a. Det Gamle Testamente.

Annonce

Anne Lise Marstrand-Jørgensen har bl.a. modtaget Statens Kunstfonds tre-årige legat 2004, Statens Kunstfonds Arbejdslegat 2007, Weekendavisens Litteraturpris 2009 og Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris 2012.

Anne Lise Marstrand-Jørgensens blog

Læs om Anne Lise Marstrand-Jørgensen og hendes bøger på Gyldendal.dk

Læs et udsnit af e-bogen Hildegardher.

Læs et udsnit af e-bogen Hvad man ikke vedher.

E-bogs-samples kan læses med Adobe Digital Editions; download programmet

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bodil Hammer: Anne Lise Marstrand-Jørgensen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=244977