• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Danmark - børnelitteratur

Oprindelige forfattere MayS og TW Seneste forfatter Redaktionen

Danmark. Omslaget til munken Niels Bredals  Børne Speigel (1568), der normalt regnes for den første danske børnebog. Bogen, der består af en lang række formaninger og forskrifter og er tilegnet to  Hederlige: Wiise og Velforstandige Mend, er dog i højere grad en skolebog eller en vejledning for forældre i, hvordan børn skal opdrages.

Danmark. Omslaget til munken Niels Bredals Børne Speigel (1568), der normalt regnes for den første danske børnebog. Bogen, der består af en lang række formaninger og forskrifter og er tilegnet to Hederlige: Wiise og Velforstandige Mend, er dog i højere grad en skolebog eller en vejledning for forældre i, hvordan børn skal opdrages.

Som den første danske børnebog regnes munken Niels Bredals Børne Speigel fra 1568. Den angiver at rumme de "fornæmmeligste Lærdomme", men slår samtidig fast, at børn ikke bør "alle tide forbiuidis at lege". De tidligste børnebøger ville belære og — i stigende omfang op gennem 1600- og 1700-t. — samtidig underholde. Antallet af titler var dog yderst begrænset, næppe over 200 i de første 250 år.

I 1800-t.s begyndelse dukkede børnebøger op, som i højere grad lignede nutidens børnebøger, og produktionen øgedes. Forklaringerne er flere: Alle børn forventedes nu efter skoleloven af 1814 at kunne læse; romantikken så på barndommen som havende en værdi i sig selv, og den dominerende borgerkultur, kaldet biedermeier, lagde vægt på livet inden for hjemmets fire vægge, ikke mindst det trygge forhold mellem mor og barn. Disse nye tider var især forlæggeren Christian Steen (1786-1861) opmærksom på, og han begyndte systematisk at udgive børnebøger. 1800-t. blev kortformernes periode med eventyr, fabler, moralske fortællinger og digte specielt skrevet for børn. Klassikere er H.C. Andersens eventyr, som 1835-42 omtales som "fortalte for Børn", B.S. Ingemanns Morgensange for Børn fra 1837, skrevet på opfordring til fattige og forældreløse børn, og Christian Winthers Flugten til Amerika, opr. fra 1835, men udgivet som billedbog rettet mod børn i 1900. Senere fulgte H.V. Kaalunds Fabler for Børn (1845) med J.Th. Lundbyes kendte illustrationer og Johan Krohns Peters Jul (1866). Bøgerne var oftest illustrerede, flere af dem håndkolorerede, indtil det i sidste halvdel af århundredet blev muligt at trykke i flere farver. Hen imod slutningen af 1800-t. blev der udgivet flere og flere realistiske prosafortællinger, især noveller, men efterhånden også romaner.

1900-t. blev børneromanens og billedbogens århundrede, mens de korte fortællinger efterhånden næsten helt forsvandt. Det var en kønsdelt litteratur. De kendteste drengebøger blev skrevet af Walter Christmas, især kendt for Peder Most-bøgerne (første bind 1901), Danmarks første bogserie for børn, og Torry Gredsted, hvis Paw (1918) var udbredt læsestof helt op i 1970'erne. Begge forfattere var ligesom Rudolf Bruhn, der skrev den uhyre populære De Seks (1916), engageret i spejderbevægelsen. Blandt forfattere til ungpigebøger var Bertha Holst, der skrev bøger med baggrund i egne erfaringer fra børnehjem og som adoptivbarn, herunder Bitten (1910), og Valborg Dahl (1870-1954). Helt frem til 1960'ernes slutning dominerede udgivelsen af denne kønsdelte litteratur, som samtidig var præget af eksotisme. Især drengebøgerne foregik ofte i andre lande, i fortiden eller på havet. Billedbogen oplevede i midten af århundredet et opsving med tegnere som Arne Ungermann, Egon Mathiesen og Ib Spang Olsen.

Annonce

I 1964 kom en ny bibliotekslov, der prioriterede børnelitteraturen højt, hvilket fik en kolossal betydning for området. Ikke mindst styrkedes skolebibliotekerne, som nu blev helt dominerende som indkøbere af børnelitteratur, hvorfor tidens pædagogiske strømninger i høj grad kom til at præge børnelitteraturen. Socialrealismen og problemdebatterende fremstillinger fortrængte eksotismen. Grænsen for, hvad man kan skrive om for børn, blev nedbrudt, og der udkom bøger om bl.a. skilsmisser, stofmisbrug og andre sociale problemer. Midt i tidens store mængde af samfundsorienteret litteratur mødte man dog også Cecil Bødker med Silas-bøgerne (den første i 1967) og Bjarne Reuter med Buster-bøgerne (den første i 1979). I denne periode øgedes antallet af udgivne børnebøger fra ca. 500 i 1970 over ca. 1000 i 1980 til mere end 2000 årlig i slutningen af 1990'erne.

I dag er mangfoldigheden øget, og der er i stigende omfang skabt plads til en mere æstetisk eksperimenterende litteratur, både på romanens og billedbogens område, herunder bl.a. værker af Bent Haller, Louis Jensen, Kim Fupz Aakeson, Jakob Martin Strid og illustratorer som Lilian Brøgger, Mette Kirstine Bak (f. 1968) og Hanne Bartholin (f. 1962). Samtidig genfindes interessen for at bruge kortformerne, og der udkommer et stigende antal fantasy-romaner, skrevet af bl.a. Lene Kaaberbøl. Se også børnelitteratur.

Læs mere om dansk litteratur eller om Danmark generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
May Schack, Torben Weinreich: Danmark - børnelitteratur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=61139

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Danmark - børnelitteratur
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik