Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Viggo F. Møller

Oprindelig forfatter ESoeh Seneste forfatter Redaktionen

Viggo F. Møller, 1887-1955, dansk forfatter og redaktør, gift med Tove Ditlevsen 1940-42. Møller begyndte som journalist, men gik i 1914 over i forsikringsbranchen. Ved siden af overkom han en omfattende forfattervirksomhed, der især har sin styrke i kortprosaen; nævnes kan novellesamlingen Den excentriske Hverdag (1936). I dén og flere andre samlinger, især Forbrydere (1930), findes flere tidlige danske kriminalhistorier. Han redigerede (og finansierede delvis) tidsskriftet Vild Hvede (1930-51), der som rugekasse for nye talenter var en forløber for Hvedekorn. Møller skrev det første danske hørespil, Det tredie Glas, der opførtes 1928.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ejgil Søholm: Viggo F. Møller i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=129482