Thorkild Gravlund, 1879-1939, dansk forfatter. Debutromanen Øen (1903) skildrer fortroligt mennesker og skæbner på den sjællandske halvø Reersø, hvor Gravlund boede hele sit liv. Romantrilogien Sognet (1915-18), forfatterskabets hovedværk, tematiserer kulturbrydningerne i landbosamfundet og udtrykker en udpræget værdikonservativ holdning, bl.a. til den industrielle udvikling i Danmark. 1930'ernes "bondeoprør", fx gennem Landbrugernes Sammenslutning, danner baggrund for den indignerede dobbeltroman Ellen (1935). Gravlunds enkle prosa og klart markerede holdninger havde betydning for bl.a. Martin A. Hansens forfatterskab.
Thorkild Gravlund
Faktaboks
Thorkild Gravlund
- Født
- 1879
- Død
- 1939
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.