• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jacob Paludan

Oprindelig forfatter LPRoem Seneste forfatter Redaktionen

Jacob Paludan, Stig Henning Jacob Paludan, 7.2.1896-26.9.1975, dansk forfatter, søn af Julius Paludan. Jacob Paludan trivedes ikke i skolen og blev udlært som apoteker under 1. Verdenskrig, bl.a. i Aalborg. Han søgte derefter ud, var et år i USA og Ecuador, men vendte hjem til skribentvirksomhed. Den tog først form af romaner; efter en halv snes år helligede Paludan sig den allerede påbegyndte essayistik og aforistik og blev desuden dagbladsanmelder. På alle felter var han en prægnant og original stilist, en kritisk og eftertænksom ånd og en uafhængig personlighed.

Som romanforfatter gav han kritiske tidsbilleder: af Amerika i debutbogen De vestlige Veje (1922), af det moderne København i Søgelys (1923) og af hele tidsrummet 1914-33, som det prægede en følsom intellektuel, i udviklingsromanen Jørgen Stein (2 bd., 1932-33). Hans gennembrud kom med Fugle omkring Fyret (1925) om det dramatiske sammenstød mellem landlig rodfæstethed og teknisk modernitet i et nordjysk sceneri. Mindre tidsorienterede er den bittersøde provinsidyl En Vinter lang (1924) og den tragiske og melodramatiske kunstnerroman Markerne modnes (1927).

Romanen om Jørgen Stein følger sin hovedperson fra provinsidyllens højborgerlige hjem gennem gymnasieårenes sværmerier og venskaber til efterkrigstidens intellektuelle rodløshed; hans smarte storebror, sagføreren Otto, repræsenterer en fatal nydelses- og svindlertilværelse. I tidskritikken blandes en fin skildrings- og portrætkunst og en nostalgi over verden af i går og pigen, som Jørgen svigtede, men også en analyse af nostalgien. Efter Jørgen Stein, der siden hævdede sig som ungdomsklassiker, selvom den i begyndelsen fik en blandet modtagelse, helligede Paludan sig essayistikken. I denne genre, der blomstrede i dansk litteratur før og efter 2. Verdenskrig, havde han ubestridt en betydelig position. Han udgav sine essays i en række samlinger fra 1920'erne til ca. 1970. Her viser han sig bl.a. som en fremragende landskabsskildrer (Landluft, 1944) og en beåndet beskriver af musik og malerkunst. Hans stofområde går i øvrigt fra verdensrummets gåder til hverdagslivets situationer og figurer. Karakteristisk for ham er en blanding af skepsis og metafysisk interesse. Uden at være autoritetsdyrker var han idémæssigt den polære — og ofte upopulære — modsætning til en Poul Henningsen, bl.a. ved ihærdigt at advare mod bilismen og naturødelæggelsen.

Annonce

En vigtig rolle spiller erindringen i Paludans essays, både stofligt og stemningsgivende. Der er derfor en god konsekvens i, at hans sidste bøger (1973-76) blev en suite af memoirer. Disse er lagt frem som små mosaiksten; de er ofte skarpe, af en ejendommelig tilknappet åbenhjertighed og egensindighed.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Peter Rømhild: Jacob Paludan i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=137908