Faktaboks

Sigfred Pedersen
Født
1903
Død
1967

Sigfred Pedersen, 1903-1967, dansk forfatter. Sigfred Pedersen bidrog til den folkelige sangskat med bl.a. "Katinka, Katinka", "Den gamle skærslippers forårssang" og "Jeg plukker Fløjlsgræs og Ridderspore". I tilslutning til skillingsviserne brugte han betegnende titler som Nye og sørgelige Viser (1933), Bramfri Viser (1936) og Sørgmuntre Sange (1936).

Sigfred Pedersen udviklede natur- og kærlighedslyrikken i debuten Foraarets Viser og Somrens Vers (1927) til drilagtige, muntre harmonikaklange, sat i musik af Niels Clemmensen og mange andre af samtidens komponister.

Udvalgte digte i Jeg gi'r dig min sang (1963) giver mindelser om Nils Ferlin, som han oversatte. En romantrilogi (1949-52) har vikingetiden som baggrund.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig