Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Per Barfoed

Oprindelig forfatter ESoeh Seneste forfatter Redaktionen

Per Barfoed, 1890-1939, dansk journalist og forfatter; bror til Niels Aage Barfoed og Viggo Barfoed.

Efter ansættelse ved skiftende dagblade siden 1907 kom Per Barfoed til Det Berlingske Hus, hvor han skrev komiske vers under rollenavnet P. Sørensen-Fugholm.

Digtenes effekt udspringer af den fiktive ophavspersons forlorne selvhøjtidelighed og sproglige ubehjælpsomhed i rollen som skjald.

Per Barfoed udgav ni årshæfter 1923-39 og Samlede Digte (1939). Han skrev desuden daglige satiriske vers i B.T. under mærket Bror Mika 1926-39 og var mangeårig medarbejder ved Blæksprutten.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ejgil Søholm: Per Barfoed i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=44116