KystlandskabetHvad er det egentlig for et billede, vi ser for os, når vi taler om „den danske kyst“?Er det brede sandstrande med klitter og et mylder af...
Aagaard, T., N. Nielsen og J. Nielsen. 1995. Skallingen – Origin and Evolution of a Barrier Spit. Meddelelser fra Skalling-Laboratoriet, bind 35. – Geogra...
Siden sidste istid har andre naturkræfter præget landskabet. Istidslandskabets sandede og lerede topjord har gennemgået forskellig grad af jordbundsdannels...
Til daglig skænker man det nok ikke mange tanker, at landskabet, planterne, dyrene, klimaet og jordbunden har stor betydning for os. Dele af teknologien er n...
Det følgende er en gennemgang af de overordnede begivenheder, der gennem de sidste 1400 millioner år har formet det danske område. Gennemgangen er tænkt s...
En klit er en vindskabt ophobning af sand. Klitter kan nogle steder være beskyttet af et vegetationsdække, mens sandet de andre steder er blottet og udsætt...
Trods sit beskedne areal og ringe relief rummer Danmark en rigdom af landskabsformer (figur 16-1). Disse er skabt af så forskellige kræfter som gletsjerne,...
Skovbeskyttelsens overordnede rammer sættes af Skovloven, som senest blev revideret i 2004. Førhen krævede en række naturbeskyttelsestiltag i skov en disp...
Dannelsen af De Alpine Bjergkæder markerer på ingen måde slutningen på de globale begivenheder på Jorden. De Alpine Bjergkæder er stadig aktive, f.eks....
1864-1939, dansk bogbinder. Efter svendeprøve i Horsens 1882 drog han på valsen i flere lande og etablerede i 1892 eget værksted i København. Han blev næ...
Anker Julius Kyster, 15.3.1864-27.4.1939, bogbinder. Født i Kolding, død i Hellerup, begravet sst. K. kom i bogbinderlære i Horsens og 1882 aflagde han sv...
Inden for sandstranden følger mange steder et mere eller mindre veludviklet klitlandskab. Dannelsen af klitter forudsætter en strandbred med tørt sand, so...
Der er allerede gjort en del forsøg på at begrænse den mængde næringsstoffer og miljøgifte, der belaster vore farvande. I de efterfølgende afsnit genn...
Aber, J. S. 1982. Model of glaciotectonism. – Bulletin of the Geological Society of Denmark, nr. 30: 79-90.Andersen, S. Og S. Sjørring. 1992. Geologisk Set...
Fra verdens ende i vest skal vi nu vende blikket mod de lige så fremmedartede egne i øst, som vikingerne nåede, når de med deres skibe drog østover genn...
PræsentationDen del af den danske natur, der er mindst påvirket af mennesket, findes langs kysterne. De fleste af kystens naturtyper har eksisteret lige sid...
KlitterneDet danske klitareal udgør omkring 800 km2. Det er knap 10 % af det samlede klitareal i Europa. Ca. 35 % af det danske klitareal er tilplantet med p...
Abrahamsen, V., T.W. Böcher og P Larsen. 1972. Plantelivet. – P Haase & Søns Forlag. København.Birse, E.M., S.Y. Landsberg og C.H. Gimingham. 1957: T...
Nutidens forholdForan isen træffer man gletsjerflodernes forgrenede netværk af smeltevandsstrømme. I gletsjerfloder varierer vandføringen meget i løbet...
Nutidens randmorænerMed den mildning i klimaet, der afsluttede Den Lille Istid omkring 1920 (kapitlet Fra bondestenalder til nutid), smeltede mange gletsjere...