Faktaboks

Julius Bomholt
Født
11. juni 1896, Alderslyst ved Silkeborg
Død
2. januar 1969, Esbjerg

Julius Bomholt fotograferet i 1956 i forbindelse med udgivelsen af erindringsbogen Vinterlys. Bomholts udvikling tegner Socialdemokratiets kulturpolitik fra betoningen af kulturens klassekarakter i 1920'erne over 1930'ernes bestræbelse på at demokratisere kulturlivet under parolen kulturen for hele folket frem til efterkrigstidens almene humanisme.

.

Julius Bomholt. Foto fra 1964.

.

Julius Bomholt var en dansk politiker og forfatter. I årtier var Julius Bomholt en drivende kraft bag udformningen af Socialdemokratiets kulturpolitik, han var mangeårigt medlem af Folketinget og bestred flere ministerposter.

Bomholts skønlitterære forfatterskab omfatter skuespil, digte, romaner med samtidige og historiske emner foruden erindringer, indledt i 1954 med På vej til livet.

Julius Bomholts liv og virke

Julius Bomholt voksede op i et arbejderhjem i Silkeborg. 1921 blev han cand.theol., og 1924-1929 var han forstander for Esbjerg Arbejderhøjskole. Under en vis påvirkning af strømninger i den internationale arbejderbevægelse (Proletkult-bevægelsen) formulerede han fra 1926 sit begreb om en kollektiv socialistisk arbejderkultur; bogen Arbejderkultur udkom 1932.

Han var medlem af Folketinget i årene 1929-1968 og Folketingets formand 1945-1950 og igen i 1964-1968. Julius Bomholt blev undervisningsminister første gang i 1950 og var 1953-1964 i sammenlagt 11 år undervisnings-, social- og, som den første, kulturminister.

Med Dansk Digtning fra den industrielle Revolution til vore Dage (1930) skrev han en materialistisk litteraturhistorie. Julius Bomholts oprindelige fremhævelse af kulturens klassekarakter nedtonedes i skriftet Kulturen for Folket (1938), der kulturpolitisk udmøntede partiets "Danmark for Folket"-program fra 1934; 1953 redigerede han bogen Mennesket i centrum, der markerede partiets kulturpolitiske udvikling i retning af en almen humanisme.

Som radiorådsformand 1940-1953 virkede Julius Bomholt for en udvikling fra en almen og borgerlig programpolitik til "den farlige radio", hvis enkelte udsendelser ikke behøvede at dække flertallets mening.

Som minister stod han bag mange fornyelser, herunder oprettelsen af Socialforskningsinstituttet, Statens Kunstfond og Statens almindelige Videnskabsfond.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig