Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jens August Schade

Oprindelig forfatter MZib Seneste forfatter Redaktionen

Jens August Schade. Indtil sin død var Schade en del af det københavnske bybillede og ofte omgivet af unge muser. Fotografi fra 1976.

Jens August Schade. Indtil sin død var Schade en del af det københavnske bybillede og ofte omgivet af unge muser. Fotografi fra 1976.

Jens August Schade, 10.1.1903-20.11.1978, dansk forfatter. Jens August Schade blev født i Skive og tog studentereksamen i Viborg i 1921. I København påbegyndte han et studium i nationaløkonomi, som han dog snart forlod til fordel for poesien og en bohemetilværelse i det københavnske storbyliv.

Allerede i debutdigtsamlingen Den levende Violin (1926) hørtes Schades helt personlige, lyriske stemme, og forfatterskabets altdominerende tema blev slået fast: erotikken og sanseligheden som omdrejningspunkt for alt liv.

Trods påvirkninger fra både 1890'ernes symbolister og især Sophus Claussen, fra ekspressionismen og fra mellemkrigstidens optagethed af psykoanalysen og den freudianske driftslære er Schades udtryksform og hans poetiske univers hans helt egne.

Annonce

Versromanen Sjov i Danmark (1928) har nok skarpe udfald mod både skolen, militæret, kapitalisterne og statsmagten, men dens modbudskab er en upolitisk lovprisning af individualismen. Hovedpersonen Sjov fra byen Skæve (sml. Schade fra Skive!) gennemlever den normaldanske opvækst og opdragelse, skarpt set og sanset af den satiriske fortæller, som humoristisk hoverende kan indlede hvert digt med "man ser".

Det erotiske budskab udtrykkes med stor følsomhed og indimellem også med en for samtiden uhørt åbenhed og frækhed i samlingerne Hjerte-Bogen (1930), Jordens Ansigt (1932), Kærlighed og Kildevand (1936) og Kællingedigte (1944). Schade er selv aktivt til stede i digtene, nydende og selvbetragtende fra sin position som modernistisk forfatter. Ofte sættes digtene i spil af digteren selv, som blander sig direkte, lige så ofte er han til stede i det sanseberusede digter-jeg, som i en umiskendelig tone, enkel og naiv ind til det surrealistiske, ser, nyder eller fortaber sig i de erotiske muligheder.

Også i dramatikken, fx Myggestikket (1931) og Marsk Stig (1934), og i romanerne, fx Kommode-Tyven (1939), Kærlighedens Symfoni (1942) og Mennesker mødes og sød Musik opstaar i Hjertet (1944) (filmatiseret i 1967), eksperimenteredes med udtryksformen, genrerne blandes, og symbolsproget grænser til revy eller dramatisk satire. Hovedbudskabet er dog også her erotikkens kraft og altdominerende betydning for mennesket.

Det faldt nogle for brystet, at "den lyse digter", som Jens August Schade kaldte sig selv, kunne skrive helt uberørt af krigen. Men det var en del af den myte om digteren Schade, som han hele sit liv spillede på og befordrede: at han var den poetiske klovn, der svævede over den tungsindige virkelighed med sine budskaber fra en anden hinsidighed og himmel, som mennesker selv kunne få adgang til gennem hans enkle, romantiske vejledning. Tonen er lige energisk, og viljen den samme i de senere digtsamlinger; i 1999 kom samlingen Schades digte, et udvalg med de betydeligste digte.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Marianne Zibrandtsen: Jens August Schade i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=156122