• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hulda Lütken

Oprindelig forfatter MZib Seneste forfatter Redaktionen

Hulda Lütken, 5.10.1896-9.7.1946, dansk forfatter. Hun boede i Vendsyssel hele sit liv undtagen i kortere perioder, hvor hun tog del i det københavnske litterære miljø, således i kredsen omkring Tom Kristensen ("Valbyparnasset") i 1920'erne. Hun var degnens datter, men der var taterblod i moderens familie, og begge dele kom til at påvirke Hulda Lütkens selvforståelse og dermed hendes forfatterskab. Debutdigtene Lys og Skygge (1927) er senromantisk inspireret, men realismen og det selvoplevede slår igennem i romanen Degnens Hus (1929). I den og de følgende romaner Lokesæd (1931) og De Uansvarlige (1933) beskrives familiens altdominerende og til tider rædselsvækkende magt over de piger, som er romanernes hovedpersoner. Inspiration fra Freud og fascination af det ubevidstes kræfter er tydelige. Også Hulda Lütkens lyrik, som er påvirket af Edith Södergran, søger at bryde tidens traditioner og i en tidlig modernisme gennem intensitet og subjektivisme at finde nye erkendelser. Identitetsproblemet er centralt i samlingen Lænken (1932), og det kobles med følelsen af at være bundet og begrænset af kønnet. I bekendelsesskriftet Mennesket paa Lerfødder (1943) tog Hulda Lütken det store, dramatiske selvopgør. I den sidste roman, Saa er jeg fri (1945), udtrykkes lettelsen omsider, men af en mandlig fortæller, et valg, der viser en af forfatterskabets uløselige konflikter.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Marianne Zibrandtsen: Hulda Lütken i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=119585