Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Harald Herdal

Oprindelig forfatter ESoeh Seneste forfatter Redaktionen

Harald Herdal, 1.7.1900-28.12.1978, dansk forfatter. Med baggrund i et fattigt barndomsmiljø og de unge års erfaringer med arbejdsløshed og krise blev Herdal tidligt overbevist socialist og var i en kort periode sidst i 1920'erne medlem af DKP. Som autodidakt og skrivende fra sit 18. år blev han mellemkrigstidens mest produktive proletarforfatter. Som lyriker debuterede han med Nyt Sind (1929) med hans kendteste digt, "Træet i Istedgade", mens den første af hans mange prosabøger, hvoraf en del var skrevet i 1920'erne, udkom i 1932. Men det var med de to kollektivromanerMan skal jo leve (1934) og Løg (1935), han slog igennem. Her er den københavnske slums opgange og baggårde skildret i usminket socialrealisme, mens romaner som Der er noet i Vejen (1936) og En egn af landet (1939) kan ses som led i kulturkampens antifascistiske beredskab. Ud over socialismen er Herdals positive værdier naturen, kvinden og kærligheden, ikke mindst i digtsamlingerne, hvoraf kan nævnes Nøgne digte (1933), Mennesket (1937) og I vinteren (1946). 1940'ernes erindringsbind Barndom, De unge aar og Læreaar (1944-46) — afrundet med Arbejdsår (1970) — står stærkt i det kunstnerisk noget ujævne forfatterskab, der også omfatter talrige noveller og essays, dels litterære, dels sociale, gjort af samme tids- og hverdagsstof som romanerne.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ejgil Søholm: Harald Herdal i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=90767