Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

H.C. Branner

Oprindelig forfatter ESoeh Seneste forfatter Redaktionen

H.C. Branner.  Fotografi fra ca. 1960.

H.C. Branner. Fotografi fra ca. 1960.

H.C. Branner, Hans Christian Branner, 23.6.1903-23.4.1966, dansk forfatter. Efter studentereksamen i 1921 og en halv snes år i forlagsbranchen slog H.C. Branner afgørende igennem med debutromanen Legetøj (1936) om magt, undertrykkelse og frygt i et stort handelshus "Kejserboderne", et billede på verden og samfundet præget af 1930'ernes nazisme.

De følgende romaner viser Branner som en fin stilist og som en sandhedssøgende, psykologisk grublende humanist, hårdt trængt af angst og tvivl. Drømmen om en Kvinde (1941), der foregår i løbet af et døgn omkring 2. Verdenskrigs udbrud i september 1939, er skrevet i bevidsthedsstrømmens eksperimenterende form, mens senere romaner tynges af freudiansk og senere religiøs symbolik. Det gælder Rytteren (1949; dramatiseret og opført 1950), hvori den vege humanist Clemens og ikke "overmennesket" Hubert samler sympatien, samt besættelsesromanen Ingen kender natten (1955).

H.C. Branner ydede sit ypperste i novellens koncentrerede form, fx Om lidt er vi borte (1939) og To Minutters Stilhed (1944). I stemningsfyldte situationer skildrer han her barndommen og samlivets konflikter i en avanceret psykologisk analyse, ofte som tankeforløb i personernes bevidsthed. I skuespillet Søskende (1952) er budskabet jævn menneskelighed; i Thermopylæ (1958) afvises den blindt idealistiske humanisme, og i tv-spillet Matador (1965) dominerer det misantropiske sortsyn ganske.

Annonce

Sideløbende med prosaen har Branner skrevet hørespil; adskillige af dem — fra Efterspil (1932) til Mørket mellem træerne (1965) — er udgivet i bogform. Spillene er ofte langt friere i formen end romanerne, men illusionsløse i deres behandling af parforhold. Hans inderste og romantiske kærlighedsdrøm slår kun igennem i det dramatiske radiodigt Et spil om kærligheden og døden (1960).

H.C. Branner var en central figur i efterkrigstidens kulturdebat, bl.a. med sine essays Vandring langs floden (1956) og sit tidsanalytiske foredrag Humanismens krise (1951). Han var desuden særdeles aktiv som oversætter af ikke mindst forfattere af betydning for tidens livsanskuelsesdebat, fx Franz Kafka og Arthur Koestler. H.C. Branner var medlem af Det Danske Akademi fra stiftelsen i 1960.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ejgil Søholm: H.C. Branner i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=50579