• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Børge Madsen

Oprindelig forfatter ESoeh Seneste forfatter Redaktionen

Børge Madsen, 1909-1978, dansk forfatter. Debutromanen Jeg er salig (1933) handler om en teologisk student, tvangsindlagt på Sankt Hans Hospital. Inden bogen udkom, havde dens forfatter selv prøvet turen et par gange og måttet opgive det teologiske studium pga. den maniodepressive lidelse, der kom til at plage ham livet igennem. Af Madsens meget ujævne produktion er debutbogen blevet stående både som psykiatrisk debatindlæg og som en spændende romankomposition; desuden er kunstnerromanen Komponisten (1945) genoptrykt (rev. udg. 1965).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ejgil Søholm: Børge Madsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=120328