Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Anton Berntsen

Oprindelig forfatter ESoeh Seneste forfatter Redaktionen

Anton Berntsen, 1873-1953, dansk forfatter, udlært som snedker; derefter instrumentmager i Vejle, hvor han byggede ca. 3700 stueorgler. Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen fik i 1914 Berntsen til at udgive digtsamlingen Noget. Det blev siden til mange ofte skæmtsomme digte og historier i jysk dialekt, hvoraf kan nævnes Gjemm-Ævvel (1922) og fortællingerne Niels Wæwwers Rejjs (1918). Desuden Udvalgte jyske Digte, 1-2 (1938-39), årlige epigrambind 1936-52 samt erindringer 1950.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ejgil Søholm: Anton Berntsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=46223