Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Aase Hansen

Oprindelig forfatter Mai Seneste forfatter Redaktionen

Aase Hansen, 1893-1981, dansk forfatter. Aase Hansen debuterede i 1929 med romanen Ebba Berings Studentertid om det nye århundredes unge piger, der forventningsfulde slipper de gamle kvinderoller og giver sig i kast med uddannelser og erhverv. Men det nye kvindeliv skuffer dem, især fordi kærlighed og arbejde ikke lader sig forene. Et opbrudsliv og dets omkostninger er således et centralt tema allerede i debutromanen, og flere af Aase Hansens romanfigurer tilbagelægger vejen mellem provins og storby og retur. Et hovedværk i det store forfatterskab er romanen En Kvinde kommer Hjem (1937), hvis afslørende psykologiske analyse af mor-datter-forholdet finder paralleller i en senere kvindelitteratur.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne-Marie Mai: Aase Hansen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=88848