Sven Lange

Sven Lange,

1868-1930, dansk forfatter, søn af Carl Lange og far til Per Lange. Han debuterede 1893 med novellerne Engelcke og andre Fortællinger. Lange var en beundrer af brødrene Brandes, som han har skildret i romanen De første Kampe (1925), men var også præget af 1890'ernes spleen. Romanen Hjærtets Gærninger (1900) giver et ironisk depressivt signalement af fin de siècle-tiden. Kærlighedens Narre (1897) er titlen på et af Langes første skuespil, men kunne også tjene som overskrift for det samlede forfatterskab, der analyserer Eros' mange ansigter og fremtrædelsesformer. Som dramatiker vandt han kritikkens bevågenhed med bl.a. De stille Stuer (1902), En Digters Kærlighed (1907) og Kærligheden og Døden (1914), men stykkerne tiltrak med deres mangel på ydre spænding kun et begrænset publikum. Det befæstede Lange i hans opfattelse af teatret som dræbende for poesi og sjæl, et forhold, der tages op i det metateatralske drama Samson og Dalila (1909). Ironisk nok kom Lange, der ved århundredskiftet blev ansat som Politikens ledende litteratur- og teaterkritiker, til i en menneskealder at præge dansk scenekunst med sine meninger.