Ludvig Holstein, 3.12.1864-11.7.1943, dansk forfatter. Han tilhørte generationen af lyrikere fra 1890'erne, men lod sig inspirere af en udogmatisk panteistisk naturfølelse, som han beskrev i den religionsfilosofiske prosabog Den grønne Mark (1925). Han levede overvejende i København, men Holsteins digtning er nært knyttet til oplevelsen af Sjællands natur. Tættest på sin generation var han i sin første samling Digte (1895) med dens refleksioner og stemninger af vemod og længsel og i det symbolistiske folkevisedrama Tove (1898). Med Mos og Muld (1917), hvortil slutter sig Æbletid (1920) og Jehi (1929), fandt han helt sin egen tone i en afklaret dyrkelse af både det jordnære og sjælfulde. Debutens elegiske klange er her afløst af udbrud, der især kredser om tilblivelsens mysterium og naturens rytme af fødsel og død. Harmonien karakteriserer også hans lavmælte kærlighedslyrik, men hans idyl ejer sanselighed og mangfoldighed. En håndfuld af Holsteins digte er blevet sat i musik og indgår i Højskolesangbogen, fx "Det er i Dag et Vejr" fra Digte (2. udgave, 1903) og "Det lysner over Agres Felt" fra Løv. Nye Digte (1915). Holstein oversatte desuden fra engelsk, fransk og tysk; fra og med 1919 var han tilknyttet Gyldendal som litterær konsulent.