Faktaboks

Henri Nathansen
Født
17. juli 1868, Hjørring
Død
16. februar 1944, Lund, Sverige
Henri Nathansen
Henri Nathansen er især blevet kendt for skuespillet Indenfor Murene. Her er han fotograferet i 1906.
Henri Nathansen
Af /Det Kgl. Bibliotek.

Henri Nathansen var en dansk forfatter. Nathansen, der voksede op i København i et jødisk grossererhjem, opgav en juridisk løbebane for at blive forfatter og skuespiller.

Henri Nathansens forfatterskab

Nathansen er mest kendt for skuespillet Indenfor Murene (1912) om et gammeljødisk hjems sammenstød med verden udenfor. Indenfor Murene er optaget i Kulturkanon.

Konflikten kommer igen i den brede udviklingsroman Af Hugo Davids Liv (1917) såvel som i slægtsromanen Mendel Philipsen og Søn (1932). Her figurerer Georg Brandes, som Nathansen både havde brugt som model i skuespillet Dr. Wahl (1915) og portrætteret i bogen Georg Brandes (1929) på baggrund af en analyse af jødisk psyke. Brandesbogen er et højdepunkt blandt Henri Nathansens karakterstudier af forfattere og skuespillere (bl.a. Portrætstudier, 1930).

Under Besættelsen flygtede Henri Nathansen 1943 til Sverige, hvor han året efter begik selvmord.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig