Bertel Budtz Müller, 1890-1946, dansk kritiker og forfatter. Budtz Müller hentede inspiration fra den tyske ekspressionisme til en række skuespil samlet under fællestitlen Livsspil (1917). Senere fulgte bl.a. det historiske skuespil Liden Engel (1921) og eventyrspillet Blændværket (1923). Som foredragsholder, leder af Arbejdernes Teater og som redaktør af tidsskriftet Baalet var han med til at præge arbejderbevægelsens kulturstrategi i mellemkrigstiden.