Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Andreas Vinding

Oprindelig forfatter JDS Seneste forfatter Redaktionen

Andreas Vinding, 1881-1950, dansk journalist og forfatter. Vinding blev i 1905 ansat på Politiken, hvor han gjorde sig bemærket gennem en elegant causerende petitjournalistik, men også skrev velfunderede reportager; bl.a. bidrog han i 1908 med afgørende oplysninger i Albertiaffæren (se P.A. Alberti). I 1911 blev han udenrigskorrespondent og rapporterede under 1. Verdenskrig fra vestfronten (på fransk side) og siden fra bl.a. Finland i 1919. Fra begyndelsen af 1920'erne var han fast korrespondent i Paris og skrev til en række europæiske aviser. Han havde flere hverv i internationale, primært journalistiske organisationer og skrev med stilistisk finesse adskillige reportage- og erindringsværker.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jette Drachmann Søllinge: Andreas Vinding i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=180348