Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Erik Skram

Oprindelige forfattere Dahl og LB-J Seneste forfatter Redaktionen

Erik Skram.  Fotografi fra ca. 1890.

Erik Skram. Fotografi fra ca. 1890.

Erik Skram, 1847-1923, dansk forfatter; g.m. Amalie Skram 1884-1900. Erik Skram deltog frivilligt i krigen 1864 og skildrede det tabte Nordslesvig i Hinsides Grænsen (1888). Han var stenograf i Rigsdagen 1868-1918, fra 1894 protokolsekretær. Oprindelig nationalliberal gled Skram ind i kredsen bag det moderne gennembrud.

Erik Skrams politiske journalistik i Morgenbladet og Politiken var skarp og velskrevet, teateranmeldelserne i Illustreret Tidende og Tilskueren svagere profilerede. I hans få romaner, bl.a. Gertrude Coldbjørnsen (1879), diskuteres ægteskabelige og erotiske konflikter, ofte i et herregårdsmiljø. Sammen med Amalie Skram skrev han bl.a. skuespillet Fjældmennesker (1889).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Dahl, Lise Busk-Jensen: Erik Skram i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=160492