Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Peter Faber

Oprindelig forfatter ESoeh Seneste forfatter Redaktionen

Peter Faber, 7.10.1810-25.4.1877, dansk direktør og digter. Som den nye telegraftjenestes første chef (1853-77) kom Peter Faber, der var polytekniker af fag, til at præge etatens tekniske og administrative opbygning.

Peter Faber skrev som amatørforfatter revypræget smådramatik, men huskes især for tre lejlighedsdigte: "Den tapre Landsoldat" ("Dengang jeg drog afsted", 1848, til musik af Emil Horneman), der traf Treårskrigens nationale stemning præcist, samt julesangene "Høit fra Træets grønne Top" (1847, musik af Emil Horneman) og "Sikken voldsom Trængsel og Allarm", begge skrevet til hjemmebrug; sidstnævnte trykt i den posthumt udgivne samling Viser og Vers (1877).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ejgil Søholm: Peter Faber i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=73746