Chaya Lispector, Chaya Pinkhasovna Lispector
Pseudonymer: Helen Palmer, Teresa Quadros
Clarice Lispector var en af Brasiliens mest anerkendte forfattere i 1900-tallet. Hendes værker er kendetegnet ved genreblandinger og en særegen sanselig skrift. Ved fejringen af hendes 100 år i 2020 blev Clarice Lispector anerkendt som den mest oversatte kvindelige brasilianske forfatter, udgivet i 40 lande på 32 sprog.
Både værkerne og hendes biografi er i de sidste årtier blevet genstand for stor kritisk interesse og mange studier, og de oversættes med en stadigt voksende frekvens.
Lispector blev født i Ukraine (dengang en del af Sovjetrusland). Da hun endnu var ganske lille, flygtede hendes jødiske forældre med deres tre døtre til Brasilien, hvor Clarice voksede op i byerne Maceió og Recife. Som 12-årig flyttede hun med familien til Rio de Janeiro.
Trods sin migrantbaggrund så Clarice Lispector sig som brasilianer og valgte denne nationalitet, så snart hun blev myndig. Senere begyndte hun at læse jura og fik job som redaktør og journalist. I 1943 giftede hun sig med sin klassekammerat diplomaten Maury Gurgel Valente (1921-1994).
Året efter tog Lispector eksamen som jurist, og hun begyndte sin litterære karriere med Perto do Coração Selvagem (1943, Nær det vilde hjerte). Værkets introspektive skildring af den feminine hovedpersons barndom og tidlige ungdom fik en enorm gennemslagskraft. På et tidspunkt hvor den brasilianske litterære scene var domineret af realismen fra forfattere som Graciliano Ramos, Érico Veríssimo og Jorge Amado, opnåede romanens sofistikerede stil tidlig anerkendelse blandt toneangivende kritikere. De så her en national arvtager af James Joyce og Virginia Woolf og den eksperimenterende litterære modernisme.
Kort efter udgivelsen af romanen rejste Clarice Lispector til udlandet for at ledsage sin diplomatmand; sammen boede de i blandt andet Napoli, Bern og Washington. Hun vendte først endeligt tilbage til Rio de Janeiro seksten år senere, separeret og mor til to børn.
Under det lange udlandsophold besøgte hun ofte Brasilien, hvor hun fortsatte med at udgive sine bøger, bl.a. O Lustre (1946, Lysekronen), A Cidade Sitiada (1949, Den Belejrede By) og Alguns Contos (1951, Nogle Fortællinger).
Tilbage i Rio de Janeiro genoptog Lispector journalistikken på dagbladet Jornal Correio da Manhã og i 1960 på Diário da Noite med klummen "Kun for kvinder". Samme år lancerede hun novellesamlingen Laços de Família (1960, på dansk Familiebånd, 2011), for hvilken hun modtog den prestigefyldte Jabuti-pris.
Journalistikken gav Clarice Lispector adgang til et stort publikum, især efter at hun blev tilknyttet den landsdækkende avis Jornal do Brasil i 1967. Ofte gled hendes kronikker, klummer og artikler eller fragmenter herfra over i fiktionen. De blev en del af den stadigt stærkere litterære produktion bestående af romaner, novellesamlinger og børnebøger, hvis fællestræk er at udfordre genreformaterne.
Dette kommer tydeligst til udtryk i Água Viva fra 1973(på dansk Água Viva, 2015), hvor poesi og prosa flyder over i hinanden med stor intensitet. Med værket voksede forfatterens internationale omdømme, og hun blev fremhævet for sin kropslige "feminine skrift".
I 1977 skrev Clarice Lispector Hora da Estrela (på dansk Stjernens time, 2020). Kort tid efter udgivelsen døde hun af kræft.
Det er den intime beretning om Macabéa, en ung pige fra det nordøstlige Brasilien, der kæmper for at overleve i storbyen. Med denne historie indskriver Clarice Lispector sig i 1970'ernes typiske brasilianske litteratur, som tematiserede kontrasten mellem de fattige landregioner og de stærkt voksende storbyer. Men i Lispectors roman iscenesætter en mandlig forfatterpersonlighed, der udfordres af sin opgaves umulighed, Macabéas indre visioner, drømme, begær og eksistentielle søgen i en metalitterær dialog.
Kommentarer (2)
skrev Henrik Laursen
Der er i 2020 udkommet 2 bøger af Clarice Lispector, "Stjernens time" på Gyldendal og "Hemmelig lykke" på Arena. Derudover i 2011: Familiebånd, Arena.
Mvh Henrik Laursen
svarede Marie Bilde
Kære Henrik Laursen.
Tak for din kommentar. Jeg har opdateret artiklen.
Venlig hilsen
Marie Bilde, redaktør.
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.