Antônio Gonçalves Dias, 1823-1864, brasiliansk digter. Dias var afgørende for romantikkens gennembrud i Brasiliens litteratur og anses af mange for dennes fineste poetiske begavelse. Hans værk omfatter bl.a. kærlighedslyrik og episk poesi af indianistisk tendens. Særlig kendt er digtet "Canção do Exílio" (1843, Sang fra eksilet), hvoraf et par verslinjer indgår i den brasilianske nationalsang.