Christian Dotremont var en belgisk forfatter og stifter af kunstnergruppen Cobra.
Dotremont blev sammen med vennen Asger Jorn behandlet for tuberkulose i Silkeborg i 1951. Den galgenhumoristiske roman La Pierre et l'oreiller (1955, dansk titel Stenen og hovedpuden, 1989) handler bl.a. om denne "katastrofe", som ændrede hans liv, umuliggjorde kærligheden til Bente (bogens Ulla) og tilskyndede udviklingen af logogrammet, som blev hans originale bidrag til den lyriske genre.
Disse korte og spontant kalligraferede tekster fastholder på én gang den beåndede skaberakt, ordenes fremmedhed og afstanden til den syge krop.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.