al-Mu'allaqat

De syv digtere, der generelt anerkendes som del af al-Mu‛allaqat, er dem, man finder i Hammad al-Rawiyas (694-772) samling: Imru al-Qays, Tarafa, Zuhayr, Labid, Antara Ibn Shaddad, Amr Ibn Kulthum og Harith Ibn Hilliza. Men der findes en række forskellige samlinger med alt fra seks til ti digte og med forskellige digtere, hvor Abid ibn al-Abras, al-Nabighah al-Dhubyani og al-A‛sha medregnes i nogle samlinger, mens Amr ibn Kulthum og al-Harith ibn Hilliza er udeladt i andre.

Den ældste af de syv digtere, Imru al-Qays, levede i det tidlige 500-tal, mens den yngste, Labid, levede ind i den islamiske periode. Al-Mu‛allaqat spænder således over en periode på hundrede år, men alle digtene er fra før profeten Muhammeds tid.

Titlen, al-Mu‛allaqat, kommer af roden ‛a-l-q, som betyder ”at hænge”. Den kan oversættes med ”De hængende oder”. Man kender titlen første gang fra Hammad al-Rawiya, men oprindelsen til navnet er ukendt. Den herskende forklaring er, at der i Kabaen i Mekka hang syv lange stykker linned ned fra loftet med syv langdigte påskrevet i guld.

Hammad al-Rawiya siges at være den første, der samlede digtene, men kriterierne for, hvordan han udvalgte dem, er ukendte. Al-Rawiya var i midten af 700-tallet en del af en ny gruppe af professionelle overleverere (rawi). I modsætning til tidligere tilhørte de ikke en bestemt stamme, hvis digte de var levende arkiv for.

For al-Rawiya, som var anden generation af iranske konvertitter til islam og født i Kufa i Irak, var det at memorere og recitere arabisk poesi ikke en nedarvet familiebeskæftigelse, men en tilvalgt profession, der gav status og adgang til kaliffen, der omgav sig med eksperter og lærde. Al-Rawiya beskrives ofte som en boheme med smag for vin og poesi og som en opportunist, der udnyttede sin viden om arabisk poesi til at få adgang til umayyadernes inderkreds.

Mens de traditionelle overleverere som regel reciterede en digters eller en stammes poesi, tenderede al-Rawiya det megalomane. Ifølge hans biografi i Kitab al-aghani spurgte umayyadekaliffen al-Walid ibn Yazid (som herskede fra 743 til 744) ham engang: ”Hvad gør dig værdig til titlen rawiya (overleverer)?” Hvortil al-Rawiya svarede, at han for hvert bogstav i alfabetet kunne recitere hundrede oder fra den præ-islamiske periode. Al-Walid bad om bevis, hvorefter al-Rawiya reciterede tusinder af præ-islamiske digte.

Al-Rawiya hævdede at være en autoritet inden for al arabisk poesi, og han var den første til at inddele arabisk poesi i en præ-islamisk og islamisk periode. Han arbejdede med overlevering som både en skriftlig og en mundtlig profession. Som overleverer tog han sig samme frihed som de traditionelle overleverere, hvis mnemoteknikker var baseret på idéer og metaforiske billeder snarere end ord-for-ord-recitation. Desuden reviderede og forfinede han digtene alt efter lejlighed.

Forholdene omkring overleveringsmetoderne, kombineret med den lange periode fra kompositionen af digtene i al-Mu‛allaqat til de blev samlet og nedskrevet, har naturligt sået tvivl om deres autenticitet.

• jahiliyya
• Imru al-Qays
• arabisk litteratur