Mahmud Darwish var en palæstinensisk forfatter.
Som ung var han medlem af det israelske kommunistparti, Rakah. Efter flere fængselsophold emigrerede han i 1971 til Egypten og senere til Beirut og Tunis. Fra 1971 arbejdede han i Beirut, Libanon, for PLO indtil den israelske invasion i 1982.
Darwish besynger i et enkelt, men billedrigt sprog og i frie rytmer kærligheden til Palæstinas jord og kampen mod Israel. Hans poesi rummer fortvivlelse og håb, resignation og modstand; den døde frihedskæmper og det jævne folk i dets daglige liv er hans helte. Mysticisme og marxisme præger også hans digte. Af digtsamlinger kan nævnes bl.a. Olivenblade (1964), En elsker fra Palæstina (1966), Enden på natten (1967), Fuglene dør i Galilæa (1970), Havets lovprisning (1984) og Færre roser (1986). Hans egen deltagelse i den palæstinensiske modstand kommer til udtryk i Memory for Forgetfulness: August, Beirut, 1982 (1995). Mange af hans digte er sat i musik og blevet populære som sange.
Darwish vendte tilbage til sit hjemland i 1996 efter 25 år i skiftende eksil.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.