Ibrahim al-Koni, f. 1948, tuaregisk forfatter, opvokset i Libyens ørken, lærte først at skrive arabisk som tolvårig. Efter skolegang og en tid som journalist i sit hjemland studerede han litteratur i Moskva og har siden arbejdet ved libyske gesandtskabers pressetjeneste. Fra 1993 bosat i Schweiz. Siden midten af 1970'erne har al-Koni her ved siden af udviklet et originalt forfatterskab af noveller og romaner, alle med inspiration fra ørkenen, dens dyreliv og magi, og dens mennesker, de tuaregiske nomader, hvis levevis er truet af civilisationens konsumverden. Flere af hans vigtigste værker er oversat til tysk og fransk, fx Nazif al-hadjar (1990, Den blødende sten) og al-Madjus (1992, Magerne).