Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fan Stilian Noli

Oprindelig forfatter JIQv Seneste forfatter Redaktionen

Fan Stilian Noli, 1882-1965, albansk politiker og gejstlig, publicist og lyriker. Han blev i 1924 Albaniens premierminister og regent. Efter Ahmed Zogus kup samme år rejste han til USA og blev dér leder af den albanske ortodokse kirke. I årene 1909-11 oversatte han den ortodokse liturgi fra græsk til albansk. Hans mest populære værk er Skanderbegs historie (1921). Kendt er også hans afhandling Beethoven og den franske revolution (1947). Hans lyrik er overvejende politisk orienteret. Han oversatte dramaer af Shakespeare og Ibsen, endvidere Goethe, Scott, Poe, Baudelaire og Verlaine.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Ivar Qvonje: Fan Stilian Noli i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 2. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=132336