Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nigeria - litteratur

Oprindelig forfatter BFFr Seneste forfatter Redaktionen

De litterære traditioner på Nigerias hovedsprog spænder fra religiøse og historiske hausakrøniker over iboernes didaktiske dyrefabler og ordsprog til prosa og dramatik på yoruba, som forener det virkelighedsnære med det mytologiske. I hausaregionen mod nord blev der fra slutningen af 1900-t. udkæmpet en kamp mellem de traditionelle autoriteter, som foretrak en litteratur nedfældet med arabiske bogstaver, den såkaldte ajami-litteratur, og kolonister, som bl.a. ved hjælp af bibeloversættelser kæmpede for det latinske alfabet. Engelsk fik ingen indflydelse på litteraturen i nord, hvorimod engelsksproget litteratur stort set udkonkurrerede ibolitteraturen i den østlige region allerede fra 1950'erne. Pita Nwana (1881-1968), som skrev sin populære roman Omenuko (1933) på ibo, var forløber for Chinua Achebes engelsksprogede forfatterskab, der blev indledt med den vidtberømte roman om afrikansk modernitet, Things Fall Apart (1958, da. Alt falder fra hinanden, 1986). Ligesom Flora Nwapa, hvis hovedpersoner som regel er kvinder, udtrykte forfatteren iboernes åbne og individualistiske kultur. Cyprian Ekwensis folkelige forfatterskab er vokset ud af den alsidige markedslitteratur, som blev udgivet i iboernes store handelsby Onitsha.

Yorubalitteraturen er mere mangfoldig og konkurrencedygtig. I De tusind dæmoners skov: En jægers saga (1938), som Wole Soyinka oversatte til engelsk 1967, fremstiller D.O. Fagunwa (ca. 1903-63) den besjælede skov, som er central i yorubakosmologien, og som igen dukker op i Soyinkas skuespil A Dance of the Forests, der blev opført i 1960 i forbindelse med Nigerias uafhængighedsfestligheder. Amos Tutuolas banebrydende og vittige The Palm-Wine Drinkard (1952) var sammen med Cyprian Ekwensis fortællinger og Gabriel Okaras (f. 1921) The Voice (1964) med til at give litterær status til en særlig fleksibel og levende form for vestafrikansk engelsk, som senere har banet vejen for brug af skriftlig pidgin.

Mange nigerianske digtere fandt sammen med andre afrikanske litterater i tidsskriftet Black Orpheus, som udkom i Lagos fra 1957. Her blev Four Canzones af Christopher Okigbo trykt, og efter hans død som officer i Biafra-hæren under den nigerianske borgerkrig blev hans efterladte digte udgivet her. En af de første redaktører var J.P. Clark (Clark-Bekederemo), digter og professor, som brugte femten år på at samle og oversætte et kæmpeepos fra sit folk, ijaw, i Nigerdeltaet; The Ozidi Saga (1977) besynger og begræder fadermord, svigt og hævn. Wole Soyinka redigerede en periode Black Orpheus og fik sine første digte udgivet her.

Annonce

Efter borgerkrigen, som sluttede i 1970, startede Chinua Achebe det litterære magasin Okike, der fik betydning for en ny generation af digtere. Krigen splittede den unge nation på kryds og tværs. Ingen var uberørte, og katastrofen førte til stor litterær produktivitet. Blandt hundreder af titler kan nævnes: J.P. Clark: Casualties: Poems 1966-68 (1970); Elechi Amadis (1934-2016) krigsdagbog Sunset in Biafra (1973); Chinua Achebe: Girls at War and Other Stories (1972); Cyprian Ekwensi: Divided we Stand (1980); Flora Nwapa: Wives at War and Other Stories (1980); Destination Biafra (1982) af den meget produktive Buchi Emecheta; Songs in a Time of War (1985) og Sozaboy: A Novel in Rotten English (1985) om en almindelig soldats oplevelser, skrevet på pidgin af en af Nigerias store forfattere, Ken Saro-Wiwa, der som miljøaktivist blev henrettet af militærregimet efter en politisk retssag.

Skønt Nigeria er et af de få afrikanske lande, der har en betydelig forlagsvirksomhed og har haft en åbenhjertig presse, har der blandt en del af landets digtere og intellektuelle været en tendens til at bosætte sig i udlandet, især i Storbritannien. Det gælder romanforfatteren Buchi Emecheta, digteren Femi Oyebode (f. 1954), kendt for Forest of Transformations (1991), og Ben Okri. Hos Okri er også bylandskaber besjælede og befolket med åndebørn som i The Famished Road (1991, da. Sultens vej, 1993) og den bevægende roman om ung kærlighed i Lagos, Dangerous Love (1996, da. Farlig kærlighed, 1997).

Politisk forfølgelse er udbredt i Nigeria, og overvågningen af forfattere og journalister blev skærpet voldsomt, efter at militærdiktaturet annullerede præsidentvalget i 1993. General Abachas død i 1998 har dog banet vej for en vis åbenhed. Nationens nobelprisvinder i litteratur, Wole Soyinka, er en af de skarpeste kritikere af rækken af autoritære regimer i Nigeria. Under borgerkrigen sad han fængslet i to år, og efter at have skrevet sin berømte fængselsdagbog, The Man Died (1972, da. Manden døde, 1979), drog han i eksil. På trods af disse forhold er Nigeria en litterær og kulturel gigant i Afrika. Ingen andre afrikanske nationer har så mange skribenter, udgivelser, aviser, magasiner og så stort et publikum. Internationalt har forfattere som Adaobi Tricia Nwaubani (f. 1976) og Chimamanda Ngozi Adichie de senere år markeret sig stærkt. Som i andre lande giver fjernsyn og video folkelige dramatiske og musikalske genrer nyt liv og ny gennemslagskraft.

Læs videre om teater i Nigeria eller læs mere om Nigeria generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bodil Folke Frederiksen: Nigeria - litteratur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=131876