Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Robert Musil

Oprindelig forfatter UfHa Seneste forfatter Redaktionen

Robert Musil. Grafikeren Johann Brandstetters tegning fra 1984 er en syntese af forskellige Musilportrætter. Det karakterfulde hoved, der viser både ingeniørens saglighed og mystikerens indtrængende blik, gror frem på en baggrund af en manuskriptside til debutromanen Den unge Törless fra 1906.

Robert Musil. Grafikeren Johann Brandstetters tegning fra 1984 er en syntese af forskellige Musilportrætter. Det karakterfulde hoved, der viser både ingeniørens saglighed og mystikerens indtrængende blik, gror frem på en baggrund af en manuskriptside til debutromanen Den unge Törless fra 1906.

Robert Musil, 6.11.1880-15.4.1942, østrigsk forfatter. Som søn af en ingeniør valgte Robert Musil efter endt skolegang (1892-97) på en militær-realskole selv at tage ingeniøreksamen 1902.

I Berlin studerede han 1903-08 filosofi, psykologi, fysik og matematik og blev doktor på en afhandling om filosoffen Ernst Mach. Skønt en lovende forsker inden for eksperimentalpsykologien valgte Musil en litterær løbebane.

1906 havde Musil haft succes med den lille roman Die Verwirrungen des Zöglings Törless (da. Den unge Törless, 1966), en barsk psykologisk skildring af kostskoledrenge i puberteten, deres søgen efter identitet og deres eksperimenteren med sadisme og homoseksualitet. Romanen er desuden en bemærkelsesværdig tidlig analyse af diktaturets psykologiske rødder.

Annonce

1911-14 arbejdede Musil som bibliotekar ved Technische Hochschule i Wien og udgav samtidig essays, skitser og novellebindet Vereinigungen (1911), hvor han i Friedrich Nietzsches og August Strindbergs fodspor dissekerede personlighedens flygtige væsen.

Under 1. Verdenskrig var Robert Musil officer på den italienske front, 1920-22 arbejdede han som embedsmand i Wien. Herpå fulgte et usikkert liv som essayist, anmelder og forfatter i Wien, afbrudt af to år (1931-33) i Berlin, indtil han efter Østrigs indlemmelse i Det Tyske Rige 1938 gik i eksil i Schweiz. Han døde fattig og næsten glemt i Genève.

I det lille essay fra 1918 Skizze der Erkenntnis des Dichters (Skitse om digterens erkendelse) formulerede Musil det problem, der er grundlaget for hele hans digtning: kombinationen af "præcision og sjæl".

Digteren må beherske den rationelle, naturvidenskabelige lovmæssige tænkning, men skal samtidig være klar over, at hans vigtigste erfaringer, fx moralske og æstetiske, er "uindskrænket variable og individuelle" og derfor ikke kan beskrives rationelt. Han må kombinere sig frem som en matematiker, men bibeholde alle de ubekendte i sine ligninger.

I novellebindet Drei Frauen (1924, da. Tre kvinder, 1965) går de fornuftsstyrede mandlige hovedpersoner ind i en fremmed kvindelig verden og må acceptere underet som et faktum. Novellen "Die Amsel" (1928, da. i Skitser, 1946), der bl.a. bruger stof fra Musils krigsoplevelser, er opbygget af tre parallelle nøgterne beretninger, der munder ud i øjeblikke af tvingende mystisk nærvær.

I 1919 begyndte Robert Musil at arbejde på det værk, der gør ham til en hovedskikkelse i 1900-t.s litteratur, den store ufuldendte roman Der Mann ohne Eigenschaften (da. Manden uden egenskaber, 1994-98). Første bog udkom 1930, begyndelsen af anden bog 1933, og nogle udkast til fortsættelsen 1943. Den minimale ydre handling foregår i Wien lige før 1. Verdenskrig, i første fase af det habsburgske dobbeltmonarkis opløsning.

Hovedpersonen Ulrich er en lidt melankolsk ironiker, der har gennemskuet de bekvemme vaneforestillinger om faste karakteregenskaber, virkelighedens orden og historiens mening. I stedet dyrker han sin "mulighedssans", evnen til at se, at "det kunne have været anderledes".

Hans tankeeksperimenter, hele rækker af små essays, optager således lige så megen plads som de præcise ironiske karakteristikker af mennesker og miljøer i samtiden.

Romanen demonstrerer, hvordan den moderne verden ikke kan skildres i en fremadskridende fortælling, og bryder i stedet tidsforløbet op. Stærkest i anden bog, hvor Ulrich og søsteren Agathes forhold nærmer sig oplevelsen af mystisk enhed, "den anden tilstand".

Referér til denne tekst ved at skrive:
Uffe Hansen: Robert Musil i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=128772