Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Adalbert Stifter

Oprindelig forfatter UfHa Seneste forfatter Redaktionen

Adalbert Stifter. Der er en stærk spænding mellem Stifters liv, der var præget af angst og depression, og hans harmonisøgende forfatterskab. Litografi efter en akvarel fra 1846 af Moritz Michael Daffinger.

Adalbert Stifter. Der er en stærk spænding mellem Stifters liv, der var præget af angst og depression, og hans harmonisøgende forfatterskab. Litografi efter en akvarel fra 1846 af Moritz Michael Daffinger.

Adalbert Stifter, 1805-1868, østrigsk forfatter. Efter en opvækst i et landligt-småborgerligt miljø i det sydlige Bøhmen studerede Adalbert Stifter jura og senere matematik og naturvidenskab i Wien. Men han kastede sig snart over maleriet og digtningen, mens han klarede sig igennem som huslærer for Wieneraristokratiet.

I 1850 fik han ansættelse som undervisningsinspektør og senere museumsinspektør i Linz i Oberösterreich. De sidste 15 leveår var overskygget dels af sygdom og depression, dels af de urolige politiske forhold, efter at det hårdt styrede østrig-ungarske monarki kom tæt på sammenbrud i revolutionsårene 1848-49.

Adalbert Stifter debuterede 1840 med novellen "Der Condor", der senere sammen med 12 store noveller indgik i samlingen Studien (1844). 1853 udkom novellesamlingen Bunte Steine, herfra "Granit" (da. 1942). Stifters visuelle begavelse viser sig i hans realistiske skildringer af landskaber og natur, der danner baggrund for menneskeskæbner.

Annonce

Han opbygger gerne en idyllisk lilleverden som forsvar imod naturens skræmmende sider, fx Alpernes isørken, og historiske katastrofer som pesten og krigen. Imod truslen fra disse overvældende kræfter fastholder Stifter næsten desperat troen på en fysisk og moralsk verdensorden, der i form af "den blide lov" kan erkendes i de tilsyneladende ubetydelige naturfænomener og i menneskenes uheroiske omsorg for livets bevarelse. Fortalen til Bunte Steine er det klareste vidnesbyrd herom.

I den store dannelsesroman Der Nachsommer (1857) og i den historiske roman Witiko (1856-67) holdes alle ansatser til disharmoni i ave af en ekstrem dyrkelse af detaljen og langsomheden. Allerede filosoffen Friedrich Nietzsche havde i 1879 prist Stifters prosa som klassisk, en vurdering, som navnlig efter 1. Verdenskrig vandt almindelig tilslutning.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Uffe Hansen: Adalbert Stifter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=164961